Produktion

Lad OffDay Eventbureau afvikle din event til perfektion

Produktionen af en event kan for Offday Eventbureau betyde mange ting, og er et område, som vi sætter meget højt og er en kernekompetence for os. Efter udarbejdelsen af den optimale eventstrategi og konceptudvikling i samarbejde med kunden er produktionen det fysiske outcome af forarbejdet. Offday Eventbureau er eksperter i onsite produktionsledelse, hvor det er vores opgave at samle alle løse ender, have det store forkromede overblik og sørge for at hver enkelt del i produktionsapparatet kører gnidningsfrit. Vi sørger for det bedste tekniske udstyr på markedet, de bedste hænder til at styre det tekniske udstyr og den bedste ledelse af helheden.

Produktionen kan også være opsætningen af teater, udformning og afvikling af scenografien hertil, teknisk ledelse m.m. I et sådan forløb er Offday Eventbureau en erfaren medspiller, som med effektiv og professionel hånd styrer produktionen. Det kan også være i forbindelse med musikarrangementer, hvor eventen skal bygges op omkring en bestemt auditiv og visuel æstetik og oplevelse, og heri er produktionen en central og væsentlig opgave. Uanset arrangementstype eller event så styrer og afvikler Offday Eventbureau produktionen til perfektion, og det er vores fornemste opgave at produktionsapparatet, som på mange måder er at sammenligne med motoren i en event, kører stabilt og yder optimalt.